35 81 60 55 thoma@thoma-el.dk

ThoMa-El referencer

John & Connie

John & Connie

Efter længere tids overvejelser har familien beslutte at solceller må være den rigtige form for energi. Vi, dvs. 2 personer bor i et Lind & Risør hus fra 2007, et energirigtigt hus med fjernvarme og Nilan varmepumpe der bruger ventilationsluften til at opvarme vort brugsvand.

Efter at have søgt højt og lavt på internettet og dannet os et overblik over hvad vi havde brug for og hvad forskellige leverandører kunne tilbyde valgte vi ThoMa El, til installationen. Vi havde lidt specielle ønsker til monteringen, bl.a. skulle anlægget opsættes på 2 tagflader da huset er sydvest vendt med valmede gavle. Vores ønske var at vi fik 6 celler på galvfladen og 12 på facadefladen, de 6 galvceller skulle så kører sammen med 3 celler på facaden for at få lige meget strøm til de to indgange på Inverteren.

Aftalen med Mads blev at vi sammen med montøren bare kunne anvise placering. Opsætningen gik fint og det hele er pænt og symmetrisk som vi ønskede det. Alle ledninger blev trukket og Inverteren sat op. Derefter blev hele møllen tilsluttet elnettet og produktionen var i gang.

Det var selvfølgelig spændende hvor meget vores anlæg ville yde, de 18 celler a 190w skulle jo under gunstige forhold kunne yde 3420w peak, de første dages målinger var dog ikke imponerende så jeg kontaktede Mads og forelagde at vi havde et problem, selv når begge flader fik fuld sol var ydelse kun 1780w peak. Mads var hurtigt ude og kigge til anlægget og sammen brainstormede vi og nåede frem til at der på den ene flade måske var en polvending eller en manglende forbindelse. Det viste sig så at den forbindelse mellem de 6 celler på galv og de 3 på facaden var polvendt, så montøren var ude næste arbejdsdag og få splejset ledningerne rigtigt sammen. Det var virkelig noget der kunne ses på ydelsen, allerede samme dag nåede peak op på 2950W og dagen efter 3180W, hvilket kun er 7% under max. ydelse, og det stemmer nøje overens med det beregningerne lovede (93%), ud fra solvinkel, taghældning o.lign. Selv om vejret ikke har været det bedste set med soløjne har produktionen ligget på ca. 13000W om dagen. Hvordan bliver det så ikke i de måneder hvor solen er oppe i længere tid og står højere på himlen end her i slutningen af August. I flg. egne beregninger er anlægget afskrevet på 5½ år med de nuværende skatteregler og vi ”griser” IKKE vore omgivelser til med unødig Co2. Den grønne glorie kan pudses. Alt i alt en positiv og super oplevelse at arbejde sammen med ThoMa El og vi glæder os til mange års ”gratis” strøm.